TING VI GØR FOR AT VIRKE SEJE

I dagens afsnit løfter vi sløret for alle vores små hverdagsløgne, påtagede identiteter og pyntede anekdoter i vores evige forsøg på at fremstå så seje som muligt. Vi taler bl.a. om tilkæmpet københavneridentitet, en sirligt hjemmeklippet g-streg, en påstået romance med en svensk model og ikke mindst en usandsynlig nedlæggelse af en judotræner i år 2000. Rigtig god fornøjelse!