FRA SKROT TIL SLOT

En svensk blogger stillede tidligere på ugen spørgsmålstegn ved, hvad der sker, når influencere bliver markant rigere end deres følgere. I dagens afsnit tager vi diskussionen op og vender blikket mod en branche, der på godt og ondt sælger en livsstil, de fleste kun kan drømme om. Vi diskuterer bl.a. vores egen udvikling og privilegier som selvstændige – og taler om alt fra “bloggerrejsen” fra 1-værelses lejligheder til millionistandsættelser, vores konstante købetrang og interne sammenligning, subtile reklamer på story, forskellen influencere imellem, at kritisere forretningen frem for mennesket – og meget mere! Rigtig god fornøjelse.