Voksen ABC

  • rachel lewin rukov & cecilie falgren rubini
    ’A for abe og B for banan’ har der stået på mange plakater på de danske børneværelser igennem tiderne – men hvad i alverden skulle der stå på en ABC- plakat for voksne? Ifølge Rachel Lewin Rukov og Cecilie Falgren Rubini kan der eksempelvis stå E for erotik, erektion og egoist, S for sex eller T for terror, tid, travlhed og tømmermænd. I podcasten ’Voksen ABC’ tages der i hvert afsnit udgangspunkt i et bogstav, og Rachel og Cecilie kommer med bud på hvilke ord der skulle være på deres voksen ABC-plakat og hvorfor. De starter med A... og slutter med Å...
    • Æ for… 12 november, 2017

      Det ængstelige Æ! Hvad indebærer et ægteskab egentlig, hvordan føles ægløsning og findes der et mere voksent ord end ærinder? Vi runder hele balladen i vores Æ, der er optaget under geniale lydforhold i et lille podcast kælderstudie.

    • Z for… 5 november, 2017

      Zzzzz…. Voksenlivet byder på perioder, hvor træthed og underskud får taget på os, og vi føler os som zombier. Og når vi ikke er levende døde zapper vi os gennem tilværelsen både online og offline. Alt det dækker vi i ugens afsnit, der på ingen måde har skyggen af zen.

    • Y for… 29 oktober, 2017

      Yes og yup! Den er god nok, vi er tilbage med et 'rigtigt' afsnit efter mange uger ned bonusser, sær-afsnit, rejser og sygdom. Tilbage med et Y. Vi taler om ydmyghed, om effektivitet når det kommer til tid og ydeevne, om vægten der går op og ned og op igen, og om at ytre sig. Velkommen og hey, Yolo!

    • Bonusjonglering 22 oktober, 2017

      Rachel er vendt hjem fra New York og Cecilie har fået halsbetændelse. Vi er med andre ord endnu engang blevet nødt til at ryste posen og finde på noget andet. Denne uges afsnit er derfor et genhør med vores yndlingssnak fra J. For det med at jonglere er noget vi i den grad mærker til for tiden.

    • X for… 14 oktober, 2017

      Det ubekendte bogstav. Voksenlivet er fyldt med ubekendte faktorer, hvilket både er ret fedt og helt forfærdeligt. Vi taler om nogle af dem, der fylder mest lige nu og her, ser tilbage på det seneste år. Og så overvejer vi om Cecilie har en fremtid i gulerods-branchen og sender Rachel til New York. X!

    • Telefonus Bonus! 8 oktober, 2017

      Telefonus-bonus … vi har gjort det igen. Tiden forsvandt i voksenlivets hast og travlhed, så "X" må vente endnu en uge. MEN i stedet får i en telefonsamtale om bagedysten, New York, nabolarm og Liveshow (!) Det er hyggeligt at have jer med på en lytter! #sommansiger Vi høres ved med et X om en uge.

    • W for… 1 oktober, 2017

      What?!? Så er vi allerede ved W!! I det her afsnit får vi blandt andet talt om weekend, om at owne sin Walk of Shame og om voksenlivets vigtigste troner: WC'et! DobbeltVE i din øregang! 😀

    • V for… 24 september, 2017

      For virkelighed og for venskab, om voksenfølelsen når man står i en stemmeboks første gang, om alle de valg vi træffer, noget om det der med at gå på vennedates, og så er der den der vi ikke ved, hvad vi skal kalde, men som for at kunne passe ind i ugens afsnit hedder vagina. Hej V!

    • U for… 17 september, 2017

      Voksen ABC er tilbage efter to ugers pause, og har fået besøg af en baby. Bliver man bedre til at undskylde med alderen, eller gør man det for meget? Er voksenlivet lig med uafhængighed, ender vi med at være uddateret og hvordan er det nu med den der ulvetime? Velkommen til U.

    • T for…. 3 september, 2017

      T er et dramatisk bogstav! Her får vi blandt andet talt om tid, terror, tidsterrorister, travlhed og tømmermænd! Vi taler om bykuller mens Københavns trafik larmer på terrassen. Og om tilpasse sig til hinandens behov mens man rummer fejl og mangler – ej at forglemme – en ordenligt røvfuld af taknemmelighed! <3

    • S for…sex (part 2) 27 august, 2017

      Let's talk about sex … I ugens afsnit taler vi blandt andet om pligtsex, god sex, dårlig sex, hurtig sex, narrefisser, gode perioder, sex efter fødsel. Dog, og meget apropos det sted vi er i vores (sex)liv, afbrydes afsnittet af en klassisk livet med børn situation. Men det er jo ikke længden der tæller #sommansiger …

    • S for… 20 august, 2017

      S …Måske det ultimative voksenbogstav?! I hvert fald findes der mange voksne ord med S. Både tunge og lette, og vi kommer da også vidt omkring i denne uges afsnit, hvor der både er plads til latter og gråd.

    • R for… 13 august, 2017

      R! For Rachel, Rukov og Rubini. Det 18. Bogstav i rækken. Et bogstav, der rummer mange voksenord, som alle næsten kan lægges så fint i samme skål, eller ramme om man vil… og røv, naturligvis.

    • … for ferie 6 august, 2017

      Ferien er ovre og det er præcis hvad denne uges afsnit handler om. Altså ferie. Voksenferie. Hvad betyder det, hvad indebærer den og hvordan adskiller den sig fra ferie da man var barn. Dét og så en masse vrede rettet mod sommervejret og usømmelig omgang med baguettes. Vive le France og velkommen tilbage. Vi har savnet jer <3

    • Q for… 25 juni, 2017

      Et besværligt bogstav, men ikke umuligt. Konceptet bliver vendt på hovedet denne gang, da vi har valgt ordet på forhånd, men bortset fra den lille detalje er intet ændret. Vi taler om kroppe, forskelle og ligheder på mænd og kvinder, udseende, følelser og stereotyper. Velkommen til afsnittet om Q, for quinde.

    • P for… 18 juni, 2017

      Det populære P bød blandt andet på snak om hvilke karaktertræk man mon er født med, om at lægge penge til side til en fjern fremtid, om den lede stemme bagerst i hjernen, der har det med at nedgøre på de værst tænkelige tidspunkter. Vi runder også emnet hypnose og taler om et lillebitte, men meget kraftfuldt ord, når man altså lærer at bruge det og så finder vi ud af hvad en pikhammer egentlig er for en fætter… P blev med andre ord, objektivt set selvfølgelig, et pikhamrende godt afsnit #sommansiger

    • O for… 11 juni, 2017

      O er rund og pæn, og det overvældede os med sine mange (!) voksenord. Men vi fik navigeret i det, og snakken kom blandt andet til at omhandle hvor vi kommer fra, hvordan det mon var gået hvis Nørrebro-baren 'Understellet' ikke havde været fyldt den aften i juli for ti år siden, kærlighed til vores opvaskemaskiner, evnen til at tilpasse sig og om hvad man skal gøre når Kaj & Andrea åbenbart ikke kan modsiges… Velkommen til flotte O!

    • N for… 4 juni, 2017

      Du er dejlig! Og skøn! Og her! I dag bliver en god dag! Må jeg trykke på dig?… Ja, okay – det lyder underligt. Men det giver meget mere mening, efter du har hørt vores N-afsnit. Her får vi talt om at være tilstede uden at være det, om Ole Henriksen og om at der findes særlige steder i helvede for folk der spiser blandselvslik uden at smage på det… især skumpuderne med chokoladeovertræk…

    • M for… 29 maj, 2017

      Kan man mene for meget eller for lidt? Hvornår kommer der én og prikker dig på skulderen og fortæller dig, at du ikke hører til? Og hvor mange vildfarne strømper skal der egentligt til for at man kan tillade sig at få lidt fred? Det hellige M byder på lidt af hvert….

    • Ask Me Anything – et bonusafsnit :) 22 maj, 2017

      For et par afsnit siden, bad vi jer om at sende os nogle spørgsmål…om hvad som helst. I spurgte blandt andet ind til vores venskab, vores mindre flatterende sider, tøj (som Rachel ikke ved meget om) og karriereren. Og inden vi tændte for vores Facebook videolivestream fredag d. 12. maj, nåede vi lige at tænde for vores optager, så I kunne få dem som en lille ekstra-ting i jeres podcast feed <3

    • L for… 15 maj, 2017

      I L får vi svar på livets store spørgsmål! Altså, de store spørgsmål som omhandler om hvorfor man hellere vil sejle i en træsko fremfor en sutsko om Rachel rent faktisk kan nå loftet i Cecilies nye lejlighed, ved at stille sig op på hendes skuldre. Vi får også talt om glæde, svømmehalsfobier og om trangen til kaos i struktur – og omvendt…

    • K for… 1 maj, 2017

      Velkommen til K… Afsnittet hvor Cecilie afslører en af Rachels laster, og snakken blandt andet går på hverdagsromantik, gråd i pressede situationer og hvor udtrykket 'Den onde skuffe' ser dagens lys. Alt sammen med babygrynt som underlægning.

    • J for… 17 april, 2017

      Vi er nået det 10. bogstav i alfabetet, som satte gang i gode snakke om blandt andet madvaner, cirkuslignende tilstande og en positiv hovedbeklædning, der gør Rachel rasende 😉 Derudover informerer vi om en lille ændring i podcasten, der træder i kraft fraaaa nu. Velkommen til J.

    • I for… 10 april, 2017

      Det her afsnit blev optaget en dejlig søndag aften i Cecilies køkken, hvor vi får talt om behovet for at lukke alt ude, om parforholdstest og om at blande sig i bananplantager på Bahamas… og E N D E L I G får vi fejret al den kærlighed som I har givet os, siden vi startede vores podcasteventyr. A-I med over 200.000 downloads! Tak for jer! <3

    • H for… 5 april, 2017

      SÅ er vi tilbage! Og OMG hvor har vi savnet jer! SÅ derfor er 'H' liiiige liiiiidt længere end normalt… som man siger 😉 MEN! Vi får talt en masse om de episoder i livet hvor man gør ting som man ved er irrationelt, om de gange hvor man faktisk er mere en douche end hensynsfuld – og omvendt! Og om at skulle tisse men ikke kunne finde sin hoveddørsnøgle…

    • G for… 20 marts, 2017

      G blev vi nødt til at tage halvt liggende – som man siger 😉 Men her fik vi talt om at falde ind og ud af forelskelser, om at bage babyer længere tid end en elefant og om det der med et ægteskab egentligt gør en forskel. Og så er den lille baby-opdatering til sidst <3

    • F for… 13 marts, 2017

      F viser sig at være verdens fedeste bogstav! Snakken om F-ord kom til at handle forsvundne privatfester, manglende udelængsel og utrolige mængder af bandeord!…Og forhud… selvfølgelig… 😉 Men ellers blev F på ingen måde som vi forventede!

    • E for… 6 marts, 2017

      Vi snakker om at føle sig alene, om at blive klogere, om erektion, erotik og om det er helt forkert at være egoist, bare lidt…Nåh ja, og om store buske…

    • D for… 27 februar, 2017

      D fik snakken til at gå på hverdagsoverlevelsesmekanismer, store- vs. småsøskende og selvfølgelig… dillere… 😉

    • C for… 20 februar, 2017

      Ikke verdens nemmeste bogstav at finde ord til skal det vise sig. Det lykkes dog alligevel at få gang i snakken, der blandt andet kommer forbi både eftersex-cigaretter og om de hverdagsløgne som vi fortæller os selv og andre – krydret med et par indrømmelser …

    • B for… 13 februar, 2017

      Bogstavet B får snakken til at gå på parforholdsstadier, nosser mellem benene og generelt i livet… og munder i en lille flad – fuld af kærlighed – til Rachel 😉

    • BONUS 10 februar, 2017

      Et lille bonusafsnit helt uden bogstaver, men fyldt med kærlighed og evig taknemmelighed – og en lille fortælling om hvem vi er og starten på vores "womance" 😉 Vi er helt på røven over den fantastiske modtagelse vi har fået – tak <3

    • A for…. 6 februar, 2017

      Den "nøgne" A…. Ingen dikkedarer, musik eller fancy lyde – kun os, Rachel og Cecilie, på jagt efter et fælles A til vores voksen ABC. Undervejs taler vi om vild ungdom, uønsket hårvækst, vodkatamponer og en nærgående kat ved navn Pelle. God fornøjelse! 🙂