Dårligdommerne afsnit 10: Noget I Luften

DÅRLIGDOMMERNE FRA ARKIVET

DETTE AFSNIT ER EN "GENUDSENDELSE". DA VI VAR NØDT TIL AT SKIFTE SERVERPROVIDER GIK EN DEL AFSNIT TABT, MEN NU HAR VI ENDELIG FÅET STYR PÅ LORTET, SÅ HER ER NOGET I LUFTEN.

Jacob, Christopher og Troels er kommet i julehumør, og har af samme årsag kastet sig over en vaskeægte julefilm. Den hedder “Noget i Luften” og bryster sig med store danske navne som den folkelige Robert Hansen, den sexede Dejan Cukic, en kikset Christiane Schaumburg-Müller O’Conner og “komikeren” Linda P. Den er selvfølgelig frygtelig kedelig, og har mere product placement end nogen anden film Dårligdommerne nogensinde har set, men der er lys for enden af tunnelen – Christiane river os nemlig rundt i vredesudbrud vi sjældent har set før.