• josephine kuhn & nanna elizabeth hovgaard
    Fries Before Guys er en samtale-podcast, der rammer lige ned i epicenteret af deres målgruppe. Det er livet i 20'erne, kvartlivskrise og inkluderende fællesskab. De to værter, Nanna og Josephine, er hudløst ærlige og vedkommende og mestrer kunsten at bruge sproget til at sætte ord på alt det nære og svære. De inviterer deres lyttere helt med ind i de inderste kroge af deres venskab, og formår at formidle deres følelser, betragtninger og historier med legende lethed. Podcasten promoverer en forfriskende og nødvendig samtalekultur, der fordrer kritisk tænkning, refleksion, inkludering og fællesskab. De forholder sig kritisk til samfundsnormer, og går gerne helt til grænsen og længere endnu for at sprænge tabuer til at atomer. De runder emner som menstruation, venskaber, dødsfald, selvværd, orgasmer, kropsidealer, sorg, spiseforstyrrelser og hemmeligheder. Fries Before Guys er et virkelig tiltrængt opgør med sociale mediers polerede virkelighedsbilleder.
    • DIT VREDE BEHÅREDE MARERIDT 12 oktober, 2018

      I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi egentlig er feminister. Hvornår kommer det til udtryk? Vi oplever begge situationer, hvor vi bliver passive og vender det blinde øje til. Men kan man overhovedet bygge sin feminisme på gode intentioner? Derudover er vi trætte af altid at skulle forklare, forsvare og uddanne folk, der ikke mener, at feminismen er vigtig eller for dem. Burde vi alligevel gå ind i diskussionen og tage en for holdet? Vi taler bl.a. om at blive bedre til at ødelægge den gode stemning og at stå op for sig selv og andre.

    • SUPERVOKSEN DEL 2 5 oktober, 2018

      Det er blevet sandhedens time i fries-lejren. Vi næres dagligt af romantiske forestillinger om varme måltider fra årstiderne, striktrøjer og et højt aktivitetsniveau fra morgen til aften. Vi ønsker os brændende en likestorm, når vi poster på Instagram og vi kæmper hårdt for at bevare den falske idyl. Men hvorfor egentlig, når virkeligheden er så meget mere befriende? Tag med os på en rejse af bugnende poser af dåsepant, mølædt müsli, sundhedsfarlige ovne og et muggent glas syltetøj fra 2015. God fornøjelse!

    • SØD TØS LEV VEL 28 september, 2018

      Vi er hjemvendt fra vores forfattereksil i de svenske skove, der har budt på alt fra dybdegående samtaler til en fælles røvhulsinspektion. De mange ugers symbiose har ført os tættere på hinanden, men der er stadigvæk mange spørgsmål, vi ikke kender svaret på. I dagens afsnit hiver vi en gammel kending frem, når vi ud fra den klassiske venindebog udspørger hinanden om alt fra livretter til kriminelle tendenser. Hvilket dyr ser Nanna sig selv som? Hvad ville Jose redde ud af en brændende bygning? Svarene finder du lige her!

      Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • HAD OG HÆVN 21 september, 2018

      Har du nogensinde hadet en person så meget, at du valgte at tage hævn over dem? Hvad vil det egentlig sige at hade? Og er vi selv hævngerrige personer? Disse spørgsmål stiller vi os selv i dagens afsnit, hvor samtalen undervejs krydres af jeres allerbedste hævnhistorier. Tandbørster, hundelorte, superklamydia, overlagt utroskab og et glimmer-angreb af Hella Joof’ske dimensioner. Derudover taler vi bl.a. om Nannas kamp for at synge den bedste ballade i folkeskolen, Josephines alternative håndtering af et brud, kvindelige rivaler og en lille sort bog.

    • MINISODE 3: KROPSBEHÅRING OG DIÆTKULTUR 14 september, 2018

      Vores tidlige teenageår var fyldt med guides til bløde sommer-ben, vores kropsform skulle gerne være en pære frem for et æble og Julia Roberts behårede armhule på den røde løber skabte ramaskrig hele vejen over atlanten. Vores selvhad voksede i takt med at teenage-hormonerne rasede og forkerthedsfølelserne blev fodret fra alle ledder og kanter. Hvilken indflydelse har populærkulturen haft på vores forhold til kroppen? Kan vi stoppe med at proppe forkvaklede idealer om skønhed ned i halsen på hinanden? Få vores bud i dagens afsnit! Afsnittet er indspillet live på Kunsten i Aalborg.

    • DET STORE JUBILÆUMSAFSNIT 7 september, 2018

      Vi har simpelthen ramt afsnit nummer 100, venner!!! Og f***, hvor er der sket meget i vores liv, siden vi sendte første afsnit for næsten tre år siden. Fortrøstningsfuldt har vi indspillet en times samtale uge efter uge, uanset hvad livet har budt på. I har fulgt os igennem uddannelser, orlov, hjertesorger, dødsfald, udlandsophold, angstanfald, vennebrud, byture, rejser, kønssygdomme, store erkendelser og alt det, der er livet. I dag fejrer vi podcastens 100-afsnits jubilæum med at afspille de bedste klip fra vores personlige yndlingsafsnit fra alle tre år. Vi er nostalgiske og rørte og totalt ananas i egen juice. Med andre ord – som I kender os bedst!

    • KLIMASYNDERNE 31 august, 2018

      Henover sommeren har vi begge mærket en følelse af bekymring, der langsomt er krøbet under huden på os. Den har ramt os i parken på det afsvedne græs. På cyklen under bagende sol. Og i supermarkedet, når vi har hevet pølser og hvidløgsflute ned fra hylderne. Bekymringer om miljøproblemer, klimaforandringer og vores egen rolle i det hele. Hvorfor har vi så svært ved at begribe omfanget af problemerne, når det kommer til vores planet? Kan vi lære ændre vores vaner? Alt dette forsøger vi at blive klogere på i dagens afsnit, hvor vi bl.a. forsøger at sætte ord på vores frygt, gøre op med vores magelighed og bekende vores klimasynder. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at beneytte linket www.organicbasics.com/fries

    • DOKTOR LOVE PT. 6 – DATING 24 august, 2018

      Vores erfaring med at date er mildest talt beskeden, men vores fascination og nysgerrighed er ikke mindre af den grund. I dagens fremragende afsnit har vi derfor besøg af vores fantastiske veninde Fie, der i modsætning til os har tonsvis af erfaring på området. Hun er aktiv på bl.a. Tinder, Happn og HER og i perioder tager hun på nye dates hver uge. Hvad kan man lære i mødet med nye mennesker? Er det en søgen efter sex, kærlighed eller noget helt tredje? Vi taler bl.a. om realistiske forventninger, altid at give folk to chancer og forskellen på at date mænd og kvinder. Derudover byder vi på de tre bedste dating-råd fra vores eget orakel. Enjoy!

    • PLEASE LIKE ME 17 august, 2018

      Det er ikke altid nemt at vælge sig selv til. Dagligt handler og agerer vi i forskellige arenaer – og allerhelst vil vi gerne gøre samtlige involverede glade. Vi oplever begge negative konsekvenser af at bukke under for trangen til at please andre. Hvad er den ultimative konsekvens af at glemme sig selv? Kan vi være så selvudslettende, at vi mister føling med vores egne behov og overbevisninger? Vi taler bl.a. om at please som en overlevelsesmekaniske, frygten for ikke at blive elsket for den man ægte er og endelig vores bedste råd til at sige fra.

    • MINISODE 2: UDDANNELSE PÅ SPEED 15 august, 2018

      D. 1 september er store studiestartsdag og med denne følger ofte en masse tanker om ens valg af studie. Har du, ligesom os, svært ved at finde dig til rette i uddannelsessystemet? Kan du genkende følelsen af at føle sig lost og være i tvivl om ens retning er den rigtigt? Denne samtale tager udgangspunkt i vores personlige studierfaringer og er en slags opsamling på de vigtigste pointer, vi er kommet frem til. Det handler bl.a. om at turde ombestemme sig, gå anti på forventningspresset og finde roen i midt i virvaret.

    • THE GREAT ESCAPE 10 august, 2018

      Vi er tilbage!!!! Sommerferien er forbi og vi er endelig genforenet efter 6 ugers adskillelse. Josephine har haft 1000 tanker om livet og lykken siden hun vendte hjem fra livets rejse til Mexico i sidste uge. Nanna har mest bekymret sig om planter og venner i sin danske slow-motion tilværelse. Vi reflekterer selvfølgelig en masse over ovenstående, men giver allermest liv til de spørgsmål der har rejst sig i kølvandet på Joses nye persona: frelst, hjemvendt backpacker. Derudover byder vi også på en dugfrisk “Emma Jensen”-historie og en sand WHAT IS LIFE oplevelse på et hosteltoilet! GOD LYTTER! Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • MINISODE 1: OVERLEVELSESGUIDE TIL VOKSENLIVET 20 juli, 2018

      Så er vi klar med sommerens første minisode. Hvornår har vi sat grænser overfor vores forældre? Kan man tage selvstændige valg uden at blive påvirket af andre menneskers meninger og vil vi tvivle hele livet igennem? Vi har sammenfattet en guide bestående af vores bedste råd, der har hjulpet os til at acceptere vilkårene, der følger med voksenlivet. Børn, bolig, bajer og en helt masse valg, der starter med B og til slut en fantastisk overlevelsesreminder om fugl føniks Finn Nørbygaard.

      Minisoden er optaget på Kunsten i Aalborg

    • DOKTOR LOVE PT. 5 – DET IDEELLE SINGLELIV 29 juni, 2018

      Vi skyder sommerferien i gang med et BRAG af et afsnit i vores fremragende kærlighedsføljeton. Hvorfor skal den gode single altid være på jagt og “tilgængelig på markedet”? Hvis behov er det vi opfylder? Hvorfor ser vi tosomhed som det ultimative mål? Vi overraskes virkelig af vores egne fordomme, når vi diskuterer de indgroede forestillinger om civilstatus og romantiske relationer, som vi er flasket op med. Vi taler bl.a. om at spille spillet, præmissen for at date og den overdrevne mænge af upassende spørgsmål, du risikerer at få til familiefesten. RIGTIG GOD SOMMER! Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • VENSKAB: DET GENOPSTÅEDE AFSNIT 22 juni, 2018

      Så for satan! Nu bliver det sjovt. Vores allerførste afsnit forsvandt på mystisk vis fra vores feed sidste sommer. Nu har vi gravet dybt i gemmerne på Nannas computer og vi kan endelig genudgive dette legendariske afsnit fra vores spæde opstart. Stemningen er nervøs, lyden er rusten og tonen er 50/50 cute og cringe. Så bliver det ikke bedre! Den gamle beskrivelse lød sådan her “Hvad var vores første tanker om hinanden? Hvad karakteriserer en god ven for os? Er det svært at have drengevenner, når man har en kæreste? Og hvordan håndterer vi svigt? Lyt med og bliv klogere”. Enjoy! Afsnittet blev udgivet første gang d. 22/1-2016.

    • DEN ALLERFØRSTE GANG 15 juni, 2018

      Ekstreme mængder mundskyl, en diktators baby og flødeskum på dåse er blandt dagens nøgleord, når vi vækker minderne til live om alskens førstegangsoplevelser. Kom med på en underholdende tidsrejse fra Blokhus til Barcelona, hvor vi bl.a. fortæller om vores første seksuelle oplevelser og første gang vi kyssede. Hvad skete der? Hvad tænkte vi? Hvordan føltes det? Svarene finder du i dagens afsnit! God fornøjelse.

    • WHAT IS LIFE 7 juni, 2018

      Nanna er decideret ustyrlig af nyfunden glæde og Jose vandrer rundt med en kæmpe nej-hat. Dagens afsnit stikker i mange sindsmæssige retninger – fra en 15 minutters lang klagesang til en historie om ubekymret at skide i bukserne midt på Nørrebrogade. Vi diskuterer bl.a. symbioselignende tilstande med venner, det svære ved at lukke mennesker ind på ængstelige dage og hvorfor vi foretrækker at tude alene.

    • ELSK DIG SELV 31 maj, 2018

      2018 blev året hvor det uperfekte giver det perfekte kamp til stregen. Den kropspositive bølge og selvhjælps-aktivister skyller ind over de sociale medier med formålet at lære os alle at elske og favne os selv. Vi diskuterer bevægelsen ud fra vores egne og jeres tilsendte synspunkter. Er ‘elsk dig selv-bølgen’ endnu et ideal, vi skal leve op til? Er det fællesskabsfremmende eller navlepillende? Inviterende eller ekskluderende? Kan vi bearbejde vores traumer og blive lykkeligere mennesker hvis vi kanaliserer vores energi anderledes? Hvor går grænsen mellem reel terapi og hjemmestrikkede coaching-strategier? Hvem skal tage mest plads i kropsaktivisme – de tykke eller tynde? I dagens afsnit forsøger vi at give vores bedste bud på alle disse spørgsmål og mange flere! Husk! Vi har ikke alle svarene og det er kun den enkelte, der kan vurdere, hvad der føles godt og rigtigt i deres liv. Rigtig god fornøjelse.

      Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • SORGFULDE SOMRE 24 maj, 2018

      I dagens fremragende afsnit når vi vidt omkring, når snakken falder på lommetyve, terapi og vores livs værste sommerminder. Kender du følelsen af, at føle sig tvunget til at være ude og gribe dagen, så snart solen skinner? Og husker du det gode gamle hæfte fra folkeskolen med ‘sjove’ aktivitetstilbud i din hjemby? Lyt med, når vi bl.a. fortæller om at holde ferie som skilsmissebarn, 14 glutenfrie(!) dage i Italien og utallige mislykkede grillaftener i kærlighedens tegn.

      Dagens afsnit er sponsoreret af Københavns Kommune og kampagnen Pickpockets Love Distractions.

    • TRO OG EKSISTENS 17 maj, 2018

      Nanna er vokset op i et frikirkemiljø og har altid haft kristendommen tæt ind på livet. Josephine er den klassiske kulturkristne, der blev konfirmeret for gavernes skyld. I dagens afsnit diskuterer vi tanker og oplevelser i forbindelse med livet største spørgsmål. Hvilken plads har troen i vores voksne liv? Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til? Vi fortæller bl.a. om vores eget forhold til troen; religiøse fællesskaber og deler gyldne historier om at ‘sige ja til Jesus’ på mobilepay og ‘at gå med gud’ på en norsk kælkebakke. Afsnittet er indspillet live i UngK i Århus.

    • HEMMELIGHEDER PART 2 4 maj, 2018

      Hvordan undviger vi bedst katastrofer, der involverer afførring? Hvor langt vil vi gå for at give liv til en onani-session? Svarene finder du i opfølgeren til et af de mest legendariske og populære fries afsnit til dato! Vi bringer en advarsel på forhånd: det er IKKE for sarte sjæle. Fornuften er gemt langt væk, når vi griner os igennem den ene tåkrummende hemmelighed efter den anden. Det involverer bl.a. en helt særlig hårlak, et legemliggjort spejl og en lilla jagertus. Krydret med lytternes egne fortællinger særligt fra kategorien ‘kropslige funktioner’ byder vi hermed velkommen om bord på klamhedens rejse, der bringer bittersøde minder om fordums Vi Unge-brevkasser og siderne med pinlige historier. Sæt i gang! Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • SAMMENLIGNET MED DIG 27 april, 2018

      I dagens afsnit taler vi om de nuværende følelser, der rører sig særligt meget i vores liv. Hvordan tackler man lige, når selvtilliden er i bund? Hvilke faktorer spiller ind? Vi diskuterer bl.a. forskellen på selvtillid vs. selvværd og taler om at blive påvirket af hinandens sindsstemninger og at bukke under for ‘the male gaze’. Lyt med når Nanna fortæller om at ramme et ultimativt lavpunkt og Josephine beskriver sin nederen oplevelse af en helt særlig fredag! Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • DE OPRØRSKE 20 april, 2018

      Et splittet indre, en kamp mod systemet og frigørelsen fra forældre. På hvilke måder er oprøret identitetsskabende? Og i hvilke situationer har vi selv gjort oprør? Dagens afsnit handler om at frigøre sig igennem oprøret. Vi taler bl.a. om at maskere sin utilstrækkelighed, bøje sig for autoriteter og hungre efter bekræftelse igennem andres accept og begær.

      Dagens afsnit er sponsoreret af UIP – United International Pictures. Den oscarnominerede film Lady Bird har premiere d. 26. April i biografer landet over.

    • UTROSKAB 12 april, 2018

      Kys, flirt, sex eller hemmelige beskeder. Hvordan definerer vi utroskab? Og er utroskab det ultimative svigt? I dagens afsnit diskuterer vi et meget kompliceret og sårbart emne, når vi deler vores personlige tanker og erfaringer med utroskab. Vi taler bl.a. om at være ‘den anden kvinde’, frygten for svigt, utilgivelige løgne, flirteri, ansvarsplacering og at rumme forskellige grænser i et forhold. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • TING VI ALDRIG GØR IGEN 6 april, 2018

      I dagens afsnit giver vi en lang, strittende finger til præstationsræs og ‘if you can dream it, you can do it’ filosofier. I stedet for at dele en liste med 10 ting vi ønsker at gøre, inden vi dør, taler vi om alt det, vi har gjort, som vi aldrig vil gøre igen. Det handler bl.a. om dårlig sex, kalorietælling, diæter, undertrykte følelser og konfliktskyhed. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • DET BRUDTE VENSKAB 30 marts, 2018

      Hvordan påvirker det os, når venskaber går i stykker? På opfordring af rigtig mange lyttere taler vi i dagens afsnit om venne break-ups og den store smerte, der følger med. Vi diskuterer bl.a. årsagen og virkningen ved venskabspauser (vores egen inklusive), ubehaget ved at føle sig usikker i et venskab og den til tider svære konfrontation. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • ANGSTENS HEST 23 marts, 2018

      Hvad gør man, når man står midt i livet og det føles som om, at alt falder sammen om ørerne på en? Hvordan klarer man sig under den massive vægt af fortabthedsfølelse, fremtidsangst og bekræftelsesbehov? I dagens afsnit taler vi om ambivalensen ved livet og angsten og tvivlen der kommer med succes. Nanna har skrevet et digt om sine følelser og Josephine har forberedt et sjovt indslag, fordi humor nogle gange er den bedste måde at være i alt det tunge på. Enjoy the ride!

      Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • FEMINISME FT. LOUISE KJØLSEN 16 marts, 2018

      Vi har i dagens afsnit selskab af Louise Twerk Queen og bølgerne går højt om Nannas runde bord på Nørrebro. Vi tager udgangspunkt i spørgsmål vedrørerende dudes, dating og heteronormen. Hvilke kønsroller genkender vi fra vores egne forhold? Hvordan kan vi blive bedre til ikke at reproducere dem? Lyt med når vi diskuterer og hør Louise fortælle om bl.a. luder/madonna komplekset, at blive mødt af fordomme og stereotypiske forestillinger og at være en seksuelt aggressiv, utålmodig feminist.

      Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • KROPSLIG BEVIDSTHED LIVE FRA AALBORG HOVEDBIBLIOTEK 9 marts, 2018

      På hvilke tidspunkter i livet har kroppens fysiske reaktioner og sanseindtryk spillet den største rolle for dig? Og hvad vil det egentlig sige at opleve verden igennem kroppen? I dagens afsnit forsøger vi at blive klogere på alt det kroppen ‘fortæller os’ og sammenhængskraften mellem krop og sind. Vi deler vores historier og tanker om kropslige erfaringer og taler bl.a. om traumer, angst, kærlighed og sorg. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics.Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • KROPSLIG BEVIDSTHED LIVE FRA AALBORG HOVEDBIBLIOTEK 9 marts, 2018

      På hvilke tidspunkter i livet har kroppens fysiske reaktioner og sanseindtryk spillet den største rolle for dig? Og hvad vil det egentlig sige at opleve verden igennem kroppen? I dagens afsnit forsøger vi at blive klogere på alt det kroppen ‘fortæller os’ og sammenhængskraften mellem krop og sind. Vi deler vores historier og tanker om kropslige erfaringer og taler bl.a. om traumer, angst, kærlighed og sorg. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics.Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • DRAMA DRAMA DRAMA 2 marts, 2018

      I sjette klasse lavede Josephine en burn book sammen med sin veninde og Nanna kørte den hårde rivalisering med en pige fra parallelklassen. Hvordan forholder vi os til de mere dramatiske indslag i vores voksne liv? Hvilken udvikling har vi gennemgået?! Vi vender vrangen ud af vores indre drama queen og bekender vores synder, tanker og erfaringer. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20% på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • DOKTOR LOVE PT. 4 – MYTEN OM DET PERFEKTE SEXLIV 23 februar, 2018

      Med bankende hjerte og svedige håndflader forsøger vi i dagens afsnit at bryde med nogle af de typiske fortællinger inden for sex og intimitet. Vi taler om forskellige forventninger og hvilke roller vi tildeler os selv under akten – både fra et single og forholds-perspektiv. Det handler om alt fra præstationsangst, manglende lyst og indgroede tanker om lyst og begær.

      Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • EN STOR ÅBENBARING 16 februar, 2018

      Vi bringer en advarsel for det vildeste tilfælde af ananas i egen juice i dagens afsnit. Lyt på eget ansvar! Vi har fundet livets personlighedstest på det store internet. Vi dissekerer vores styrker og svagheder ud fra resultaterne og diskuterer vigtigheden af at forstå sin egen karakter. Vi kan bare sige, at livet endelig giver mening. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • RAMT AF FØLELSEN 9 februar, 2018

      Livets krise og 16 dage i hinandens selskab. I dagens afsnit taler vi om at føle det hele på én gang. Hvordan klarer man livet, når man er ekstra sårbar? Hvordan er det at være den støttende veninde? Vi taler bl.a. om at være sin helt egen, store følelser og søstersolidaritet. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

    • EN HISTORIE OM OVERLEVELSE ft. Amalie Have 2 februar, 2018

      TRIGGERWARNING: I dagens afsnit taler vi eksplicit om overgreb. I 2014 rejste Amalie rundt på Costa Rica, hvor hun på dag fem blev udsat for en voldtægt. Siden overgrebet har hun dedikeret sin tid til at lave aktivisme og oplyse om alle nuancer af overgrebskultur på sin Instagramkonto Scandinaviandreamgurl. I dagens afsnit fortæller Amalie sin historie til os. Vi taler bl.a. om at reclaime sig selv og sin krop, tage plads på internettet, online fællesskaber og skønhedsprivilegier.

    • DET DER GØR MEST ONDT 26 januar, 2018

      I dagens afsnit taler vi om, hvordan man overlever et brud.

    • ET LEVN FRA FORTIDEN 19 januar, 2018

      OBS: Vi gør opmærksom på, at der er lidt knas med lyden på det ene spor.

      En opdatering, en overraskelse og en overlevelsesguide er udgangspunktet for dagens uhørt lattermilde afsnit! Josephine har fundet begges blå bog frem fra gymnasietiden, og fortidens hemmeligheder flyder frit, når vi kaster et kærligt tilbageblik på vores fælles gymnasietid. Lyt med, når vi tripper nostalgisk over vores yngre jeg, taler om FOMO og deler vores syv bedste tips til at overleve vinteren.

    • SPØRGSMÅL OG SVAR 12 januar, 2018

      Vi fik en overvældende respons fra så mange af jer på vores invitation til at stille spørgsmål og dele dilemmaer. Af hjertet tak! I dagens afsnit deler vi vores svar og yderligere tanker til et udvalg af de mange fantastiske beskeder. Vi taler bl.a. om at have modet til at træffe valg for sin egen skyld, behovet for at distancere sig fra sine forældre, at blive tilpas i sin nøgenhed og hvordan man kan håndtere at være i en tæt relation med en, der lider af angst.

    • 2018 READY SET GO 5 januar, 2018

      Okay, i virkeligheden er det her afsnit langt mere tilbagelænet end titlen antyder. Måske er drømmene store, men forventningerne er justeret ned i en realistisk skala, når vi deler vores mål og tanker for det nye år! Det handler om at være god nok, om at skabe, prioritere, værdsætte og tackle. Endelig slutter vi af på rørstrømsk manér med en dedikeret kærlighedserklæring og en tekst om venskabets styrke. Velkommen, nytår!

    • 2017 OVER AND OUT 31 december, 2017

      Året er forbi og det er tid til at gøre status. Det er nu et år siden, at delte vi vores mål for 2017 i NYTÅRSLISTEN. I dagens afsnit taler vi om, hvordan fanden det egentlig er gået. Er vi blevet bedre til elske os selv og være gode ved vores kroppe? Har vi givet færre fucks og turdet tage de vigtige konflikter? Find svarene og mere til i årets allersidste episode af fries before guys!

    • MONEY MONEY MONEY 15 december, 2017

      Millionærdrømme, fællesøkonomi og gnier-mentalitet. I dagens afsnit deler vi vores tanker om penge. Vi fortæller vores bedste krejlerhistorier og tanker om økonomi hvilket bl.a. inkluderer Nannas evige jagt på cool cash og Josephines ‘på kanten af loven’- tendenser som teenager.

    • STRØTANKER 8 december, 2017

      I dagens afsnit får I et drys af vores helt friske og umiddelbare tanker om nuet. Vi gør plads til alle de små grublerier, der normalt ikke får en plads i podcasten, men som ofte optager en stor del af hverdagen. Vi taler bl.a. om at få et livsændrende kompliment, et potentielt nyt studie, giver en poesi-anbefaling og taler om at tjene penge på fries.

    • VENSKABSDYDERNE – LIVE FRA PODCASTFESTIVAL 30 november, 2017

      Dagens afsnit er optaget direkte fra Skuespilhuset foran 110 af vores skønne lyttere. Vi taler om det dybe venskab og hvordan man får skabt en relation hvor man tør at være hundrede procent sig selv. Hvordan har vi opbygget venskaber og hvad er vigtigt når man skaber nære relationer? Du får også vores bud på fem venskabsdyder man skal overholde. Afsnittet gæstes af Ditte Marie Rasmussen fra DR3 udsendelsen ‘Ditte er fuld af løgn’

    • DET SVAGESTE LED 20 november, 2017

      I dagens afsnit bliver selverkendelsen sat alvorligt på prøve, når vi i fællesskab lister vores dårligste sider. Hvilke svagheder ser vi i os selv og hinanden? I hvilke situationer kommer de til udtryk? Vi taler bl.a. om nordjysk pessimisme, et behov for særbehandling, utålmodighed og behagesyge. Derudover byder vi også på det største latteranfald i hele fries’ historie!

    • SUPERVOKSEN DEL 1 9 november, 2017

      Dagens dugfriske afsnit er optaget direkte fra Nannas seng på Nørrebro. Vi taler om selvstændighed, modenhed og frihed. Hvornår følte vi os voksne for første gang? Hvad har været en del af vores personlige frigørelsesproces? Vi taler bl.a. om at give færre f****, ansvar, forældreopgør og curling-tendenser.

    • DEN ENESTE ENE 2 november, 2017

      Tror vi på den eneste ene? Hvordan har vores forestillinger og forventninger til kærlighed og parforhold ændret sig igennem årene? I dagens afsnit byder vi dig med på en aldeles fremragende tur down memory lane, når vi ser tilbage på vores forelskelser og forsøger at forstå udviklingen i de overvejelser vi har gjort os om vores udkårne. Vi taler bl.a. om realistiske forventninger, nye standarder for forhold og hvilken slags kærlighed vi har følt, at vi har fortjent igennem tiden.

    • METOO ft. Sara Bovin 26 oktober, 2017

      Triggerwarning! Vi taler eksplicit om personlige oplevelser med seksuelle overgreb. De seneste uger har vores feed på sociale medier været fyldt af #metoo. Hvad er kampagnen et opgør med? Hvilke mekanismer i samfundet håber vi på at kunne ændre? Vi taler bl.a. om voldtægtskultur, silencing og skammen mange ofre føler – og den forandring vi sammen håber at kunne skabe. Dagens afsnit gæstes af Sara Bovin, radiovært på TVÆRS på p3, der deler sin personlige historie om overgreb med os.

    • STRESSLAVINEN 20 oktober, 2017

      Viser din stresstest også rødt og har du galopperende hjerte og søvnbesvær? Så lyt med på en vaskeægte "nanna&jose" samtale, hvor vi vender begges nuværende kritiske situation. Vi taler bl.a. om hvordan vores stress påvirker vores relationer samt vores mentale og fysiske tilstand. Endeligt giver Nanna sine bedste råd til gode forholdsregler og stress-håndtering. OBS: Nanna er midt i livsforvirringen kommet til at indspille sit lydspor direkte på computeren, så det er lidt knas på linjen afsnittet igennem.

    • Er i seriøst kun venner? 6 oktober, 2017

      I dagens afsnit taler vi om vores personlige erfaring med at have mandlige venner. Vi tager udgangspunkt i de antagelser og fordomme, vi begge har mødt utallige gange. Hvad bygger disse antagelser på? Hvorfor skaber venner af ‘det modsatte’ køn usikkerhed i så mange par-relationer? Lyt med og bliv klogere på vores tanker om jalousi, irrationel skyldfølelse og det pudsige i at skulle retfærdiggøre et venskab.

    • Rejsen til LA og en ny begyndelse  29 september, 2017

      Nanna er hjemvendt fra sin største rejse nogensinde og Josephine er kommet ud på den anden side af sommerferien. Nannas tur har sat mange tanker i gang, som vi vender i dagens afsnit. Hvilke gruppedynamikker opstår der, når vi rejser sammen med en gruppe? Hvordan håndterer vi stress, angst og pressede situationer i uvante omgivelser? Vi taler bl.a. om hjemve, åbenhed og taknemmelighed og hvordan det føles at vende tilbage til hverdagen.

    • Girlboss 22 september, 2017

      I dagens afsnit taler vi om nogle af de udfordringer, vi møder i vores arbejdsliv. Hvorfor er det ofte svært at kende sit eget værd? Hvilke lederegenskaber er gode at abonnere på? Vi taler bl.a. om at føle sig fremmedgjort i forskellige brancher, om maskuline arbejdsværdier og kunsten at balancere arbejdsliv og fritid, når man arbejder igennem de sociale medier.

    • Alderskrisen 15 september, 2017

      I dagens afsnit taler vi om nogle af de tanker og udfordringer, der er opstået siden vores indtræden i voksenlivet. Hvorfor er vi begge så skræmt af tanken om at etablere os? Vi taler bl.a. om det aldersmæssige limbo, vi befinder os i, og hvor ofte vi skal kæmpe for retten til at blive taget seriøst. Lyt med og bliv også klogere på vores tanker om forpligtelser, ansvar, børn, bolig, forældre og frygten for at være alene.

    • Klamydia-trilogien og en ode til kondomet 8 september, 2017

      Velkommen til dagens afsnit, hvor vi deler vores private anekdoter og oplevelser med kønssygdomme og prævention. Lyt med, når Jose fortæller levende om ‘de alle gode gange tre’ og Nanna åbner op om sin tidligere følelse af frygt og skam. Derudover fortæller vi om vores erfaringer med prævention, der bl.a. tæller negative møder med omverdenens og partneres forventninger til beskyttelse. Endelig sender vi et kæmpe skud ud til et særligt effektivt præventiv, som vi begge selv sværger til.

    • Special: Højdepunkter 1 september, 2017

      I forbindelse med flytning af platform har vi været i gemmerne for at finde de bedste nogle af de bedste, sjoveste og mest rørende øjeblikke frem – selvfølgelig med inspiration fra jeres ønsker. Her får i vores greatest hits, der byder på gensyn med Nannas marsvin, uglegylperen, Emma Jensen og meget andet!

    • Konflikter 25 august, 2017

      Velkommen til et ægte marathon-afsnit af FBG, hvor vi tager udgangspunkt i to store temaer under emnet konflikter: konfliktskyhed og konflikthåndtering. I første del forsøger vi ud fra egne erfaringer at kategorisere og forstå konfliktskyhed og de forskellige typer af frygt, der knytter sig til den. I anden del definerer vi konfliktmæssige arketyper, man uundgåeligt vil støde på i livet. Vi taler bl.a. om, hvordan vi oplever og håndterer manipulatoren, den passivt-aggressive, dramatikeren og introducerer en helt ny spiller på markedet: den egendefinerede og pænt irriterende type ‘samleren’.

    • Brændende af skam 18 august, 2017

      I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi oplever skam i livet. I hvilke specifikke situationer opstår skammen? Hvordan relaterer vores personlige skam sig til tabubelagte emner og sårbarhed? Vi diskuterer bl.a. den handlingslammende skam, deler nogle af vores mest skamfulde øjeblikke og forsøger i fællesskab at forstå hvilken rolle det spiller i vores relationer til andre, at vi er i stand til at føle skam i livet.

    • Sommerfølelser og sabbatår 11 august, 2017

      Ferien er på retur og for mange fordrer det store forandringer med uddannelsesstart og nye begyndelser. Vi reflekterer over de mest påtrængende følelser, vi har haft i sommerens løb. Vi taler om styrkende fællesskab, befriende nøgenhed, savn efter samtaler og dårlig planlægning venner imellem. Derudover kommer vi ind på sabbatårets betydning, både for os personligt og set med samfundets øjne.

    • Doktor Love part 3 – Orgasmer 28 juli, 2017

      Vi fejrer afsnit nummer 50 med et brag af et afsnit. Vi byder hermed velkommen til onaniens masterclass, hvor vi gennemgår vores personlige forhold til orgasmen fra den spæde begyndelse og frem til nu. Vi leverer tips, historier og taler om kunsten at komme. Hvordan adskiller solo-orgasmen sig fra den med en partner? Vi taler bl.a. om skedeorgasmer, forventningspres, klitoris og en ganske særlig bamse i menneskestørrelse.

    • Sos bikinibabe down 21 juli, 2017

      Sommeren er over os, og med den følger desværre også kropspresset og selvhadet. Nanna føler sig fængslet af sine tanker om mad og skammer sig over sine negative kropsfølelser. Hvordan beder man sine venner om hjælp? Kan vi sige fra, når samtalen bliver for kropsfikseret? Vi taler om, hvad der skaber denne tilstand, og om hvordan man kan blive bedre til at sætte gode rammer for sig selv, når tankerne presser sig på.

    • Et frirum til hjernen 14 juli, 2017

      Sommerferien har gjort sit indtog og der er faldet en helt ny ro over hverdagen. Nanna skal være alene i 14 dage uden wifi eller data, og Josephine har fået både bachelor og kørekortet i hus. Hvilke følelser rammes vi af, når vi pludselig holder fri? Vi prøver at analysere forskellen på at være ensom, rastløs og at kede sig. Kan vi lære noget af at være i kedsomheden? Vi taler om at være offline versus online, tage sig tid til tankestrømme, nærvær og tilgængelighed. Vi sender skud ud til et par gode bøger og giver råd til dig, der holder fri.

    • Roskilde 2017 Special 7 juli, 2017

      I dette særlige afsnit følger vi Nannas jomfrurejse på Roskilde Festival.

    • Livestream og Teaser 29 juni, 2017

      Vi er på Roskilde festival og I skal med! I dag udkommer vi ikke med et ægte afsnit, men vil i stedet livestreame på vores Instagram kl 15.00. Her kan I hygge med os og stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. På optagelsen teaser Nanna lidt for vores livestream og varmer lidt op til festivalen, der bliver én af de mest udfordrende oplevelser i hendes liv.

    • Sammen hver for sig 23 juni, 2017

      I dagens afsnit kommer vi vidt omkring i samtalen. Sommerferien har gjort sit indtog, og Jose er blevet færdig med sit studie. Hvordan føles det at afslutte noget, man har glædet sig til så længe? Derefter taler vi om at undvære kærester og venner i længere perioder. Kan vi gøre noget konkret ved separationsangsten? Vi taler om at stole på styrken af relationer, naturlige venskabspauser og at tilpasse kommunikationen efter nye omstændigheder.

    • Drivkraft og passion 16 juni, 2017

      I dagens afsnit forsøger vi at få en dybere forståelse af, hvad der skaber drivkraft, og hvordan vi bruger den. Kan alle egentlig handle på lyst og passion? Kan vi lære noget af at kende motivationen for hvorfor vi gør, som vi gør? Vi taler bl.a. om at tage et opgør med forventninger, finde retning i livet, utilstrækkelighed, passion uden talent, privilegier og sammenhængen mellem drivkraft og værdier.

    • Om at bære livet med sig 9 juni, 2017

      TRIGGERWARNING! Vi går i dagens afsnit meget tæt på flere emner, der kan virke triggende, f.eks selvmord. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende taler fra vores helt personlige udgangspunkt og at vi ikke har nogle endegyldige svar. Sorg og traumer er ikke lette emner at tale om. F.eks oplever mange at være vrede på verden og ens nærmeste, og det kan være meget grænseoverskridende og hårdt at lytte til. I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi lever med tab og oplevelser, der har givet ar på sjælen. Mangler vi et bedre sprog, når vi skal sætte ord på døden og det svære i livet? Burde vi blive bedre til at tale med hinanden og stille spørgsmål? Vi forsøger i fællesskab at sætte ord på vores tanker om bl.a. sorg, modsatrettede følelser og vrede i et af de sværeste og mest følelsesladede afsnit, vi har lavet hidtil. Mangler du selv nogen at tale med om det svære i livet? Her er et par numre, der måske kan hjælpe. Livslinien: 70 201 201 Offerrådgivningen landstelefon: 116 006 Dansk Kvindesamfunds Stop Chikane: 28 83 40 70

    • Akavet i sit akavede liv 2 juni, 2017

      I dagens afsnit tager vi afsæt i tåkrummende personlige historier, når vi taler om akavethed og hvad det vil sige at ‘cringe’. Hvorfor tænker vi så ofte tilbage på hændelser tidligere i livet og mærker en kæmpe skam over vores opførsel? Burde vi i stedet omfavne og sætte pris på de små akavede øjeblikke og beviser på at vi bare er mennesker? Lyt med når vi deler ud af vores mest cringeworthy oplevelser med alkohol, fyre, kropsfunktioner, oversharing og meget mere.

    • Social Animals 26 maj, 2017

      I dagens afsnit taler vi om personlighedstyper og sociale masker. Hvad forstår vi ved kategorierne introvert og ekstrovert? Ændrer vi personlighed betinget af sociale sammenhænge? Vi taler bl.a. om sociale kamæleoner vs. kerne-mennesker, hvordan andre mennesker påvirker os, og om vi glemmer, hvem vi er, når vi ikke er tro mod os selv?

    • Løgnens mester 19 maj, 2017

      I dagens afsnit starter vi ud med en lille update på livet. Jose er skoletræt som aldrig før, og Nanna har taget en kæmpe beslutning! Derudover taler vi om ærlighed versus uærlighed. Er det nogensinde okay at lyve? Hvad har vi løjet om? Lyt med når vi bl.a. diskuterer selvbedrag, sociale løgne og uærlighed i relationer.

    • Fat and fabulous 12 maj, 2017

      Josephines veninde Emma er gæstevært på afsnittet i dag, hvor hun fortæller sin historie til os. Hvordan er det for Emma at være tyk i en verden, hvor der bliver set ned på tykke mennesker? Hvad bliver hun mødt med, og hvordan kæmper hun imod? Lyt med, når Emma åbent og ærligt deler sine tanker og erfaringer med os. Det handler bl.a. om fordomme, stereotypisk repræsentation, objektificering, og hvordan det føles at blive set på først og fremmest som en krop fremfor et menneske.

    • Du må ikke glemme mig 5 maj, 2017

      I dagens afsnit taler vi om jalousi og misundelse. Hvilke følelser forbinder vi med disse? Hvad kan gøre os jaloux? Lyt med og bliv klogere på vores tanker, hvor vi bl.a. taler om kunsten at unde andre succes, vigtigheden af at glæde sig på venners vegne, når de lærer nye mennesker at kende, og i sidste ende, hvordan vi kan blive bedre til at kæmpe imod usikkerheden og frygten for ikke at være god nok.

    • #sponsoreretindhold 28 april, 2017

      I dagens særlige afsnit om influencers og ansvarlighed har vi besøg af fashion queen Marie Myrhøj, kvinden bag bloggen nemesisbabe. Vi diskuterer bl.a., hvorvidt der følger et ansvar med, når man har flere tusinde følgere på sin platform, og samtidigt driver en virksomhed? Hvad kan vi tillade os at forvente af meningsdannere på de sociale medier? Lyt med, og bliv klogere på vores tanker om vigtige værdier, personligt indhold og hvem der er skyld i vores lave selvværd.

    • Hvordan ser jeg ud? 21 april, 2017

      I dagens afsnit taler vi om forfængelighed og det enorme fokus, vi som samfund har på udseendet. Hvorfor fylder tankerne og usikkerheden så meget? Vi taler bl.a. om at se vores menneskelige værd baseret på vores fremtræden, måle sig ud fra andres standarder og endelig, hvordan vi kan være med til at påvirke stemningen i en mere positiv retning.

    • En omgang i byen 14 april, 2017

      I dagens afsnit taler vi om nærighed. Hvorfor er det, at vi alle ret så ofte tænker på det her med penge venner imellem? Vi taler om vores eget forhold til penge og vender samtlige problemstillinger ifb. med at give og modtage. Lyt med og bliv klogere på vores tanker om bl.a. mobilepay, hvem der giver på en date, økonomiske bagatel-grænser, problemer blandt roomies og konceptet 'vi skiftes til at give'.

    • Mit Hjerte på et sølvfad 7 april, 2017

      I dagens afsnit taget vi afsæt i et dybt personligt udgangspunkt, når vi fortæller om stormende forelskelser, sviende afvisninger og sønderknusende brud. Vi tager et kig tilbage i Joses dagbog, diskuterer forsvarsmekanismer, rejsen fra a til b, betydningen af venskaber og om at vælge livet – først og fremmest for sig selv. Det er en fælles historie om et opgør med selvhad, at lære at elske sig selv og endelig være lykkelig på trods. For at indkapsle den sande sjælesorg, kan du til sidst i afsnittet høre en sang, Nanna skrev, da hun befandt sig i den helt store ulykkelighed og skrev pompøse kærlighedssange fra kvistværelset i Vejgaard.

    • Blødsøstre 24 marts, 2017

      I dagens ekstra blodige afsnit taler vi om menstruation og hvad vores forhold er til dette. Lyt med når vi bl.a. taler om Den Aller Første Menstruation, sender et skud ud til den prisværdige menstruationskop, og tager en afstikker til sammenhængen mellem tis og onani.

    • Alt det, der gør en glad 17 marts, 2017

      I dagens afsnit diskuterer vi identitet og identitetsdannelse. Hvad er sammenhængen mellem fællesskab og identitet? Hvordan bliver man et menneske, når hovedet er alene? Vi taler om at træde i karakter på baggrund af valg og fravalg, betydningen af ophav, 'forkertheds'-følelser og dét at fake en interesse for at passe ind.

    • Live fra fairbar: os og feminisme 10 marts, 2017

      Dagens særafsnit om feminisme er optaget live med publikum og bringes i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke Århus. Vores fælles ønske er at skabe øget opmærksomhed omkring kvindekamp og ligestilling i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag d. 8 marts.

    • Smondays og 18 shots 2 marts, 2017

      I dagens afsnit taler vi om alkohol. Hvad sker der egentlig med følelserne efter en druktur? Er der en sammenhæng mellem lørdagens bytur og den uforklarlige tristhed, vi ofte oplever, når søndag bliver til mandag? Lyt med og bliv klogere på vores tanker om bl.a. druk-kultur, blackouts og ‘pinlig’ ædruelighed.

    • Må jeg røre ved dig? 23 februar, 2017

      I dagens afsnit diskuterer vi berøring og kropskontakt i venskaber. Er der forskel på intimitet og seksualitet? Har det nogen betydning, om vi giver hånd eller krammer? Lyt med og bliv klogere på vores personlige erfaringer med en udforskende tilgang til berøring, fælles-onani, nøgenhed i grupper og skubbede grænser.

    • En lille snak om venskab 16 februar, 2017

      Hvorfor er vi egentlig venner? Det kan være både interessant og nødvendigt at stille sig selv og hinanden dette spørgsmål. Svaret forsøger vi i fællesskab at nærme os i dagens afsnit, hvor vi skiftes til at stille hinanden spørgsmål hvor venskab er nøgleordet. Vi taler bl.a. om forskelle og ligheder, om at blive samlet op, 'hjælpetypen', ansvar, usikkerhed og drømme.

    • En opskrift på livet 9 februar, 2017

      I dagens afsnit reflekterer vi over emner som aldersræs, succes og ‘jagten på noget’. Hvad dikterer samfundet, og hvordan påvirker det os? Hvilken virkelighed spejler vi os i på nettet, og hvad får vi ud af at sammenligne os selv med andre? Vi taler om fokus, glansbilleder, ansvar som afsender på sociale medier og menneskets værdi uafhængigt af produktivitet.

    • Slutshaming 2 februar, 2017

      I dagens afsnit nærmer vi os det røde felt, når vi fortæller om vores oplevelser med at blive udskammet på baggrund af krop og seksualitet. Vi taler om frygten for at blive kaldt billig, bryst-kommentarer og det paradoksale i at være “damned if you do, damned if you don’t”.

    • Om at være vred og sætte grænser 26 januar, 2017

      Hvad er vrede egentlig for en følelse? I dagens afsnit gør vi et forsøg på at forstå vores egen vrede ud fra personlige oplevelser og erfaringer. Vi taler bl.a. om konstruktiv vrede, brændende passion, overtrådte grænser, uretfærdighed og om sammenhængen mellem vrede og det at give en fuck. Endelig løfter vi også sløret for datoen på vores kommende lytterfest.

    • Tanker om hjemkomst og nuancer af grå 19 januar, 2017

      I dagens afsnit fortæller Josephine om, hvordan det føles at være tilbage i Danmark efter sit udlandssemester. Få derudover Nannas 10 gode grunde til at pjække i januar, og lyt med, når vi hudløst ærligt deler vores tanker om gode og dårlige dage, træning uden selvhad og uforklarlig tristhed.

    • En varm krammer 12 januar, 2017

      I dagens ekstra hyggelige afsnit forsøger vi at komme med opmuntrende råd og tips til at være god ved sig selv i den mørke vintertid. Derudover taler vi om forskellige måder at være sammen med ens venner på og tripper over Josephines snarlige hjemkomst.

    • Nytårslisten 5 januar, 2017

      I sidste uges afsnit lavede vi et tilbageblik på året der gik. I dagens afsnit ser vi fremad, og lister hver især fem af vores mål for det nye år. Vi taler bl.a. om værdier, kropsaccept, sociale medier, intensitet, ‘fuck dig’-attitude og konflikter.

    • Året der gik 30 december, 2016

      Året går på hæld, og det er tid til at gøre status over 2016. Hvad har vi lært af livet? Følg med os på en tur down memory lane, hvor vi taler om vores personlige udvikling og det første år med Fries Before Guys. Derudover snakker vi om nytårsaften, hvor vi bl.a. deler vores bedste råd til håndteringen af en helt bestemt nederen type, du risikerer at støde på.

    • Nu er det jul igen 22 december, 2016

      I dagens afsnit gør vi et forsøg på at guide dig helskindet igennem de næste dage, der for manges vedkommende står i julen og familiens tegn. Hvilket forhold har vi egentlig til julen? Hvordan tackler vi diverse familiemedlemmer og samtalerne rundt om julebordet? Lyt med og hør bl.a. om Nannas oplevelse af julen som skilsmissebarn, samt Josephines tanker om høje forventninger op til højtiden.

    • Sex og samtykke 16 december, 2016

      I dagens afsnit forsøger vi at besvare en masse spørgsmål om samtykke, lyst, grænser og forventninger. Hvilket sprog har vi omkring vores egen lyst og vores grænser? Hvordan lærer vi at italesætte dem? Vi taler om, hvor meget potentiale vores seksualitet rummer, men hvor svært det kan være at forløse. Vi forsøger at blive klogere på hvilke forventninger, vi tager med os i seng, og hvad der er vigtigt for at have lækker sex. Gæstevært er Hëdi Wedelberg Bjørnum fra podcasten Fabelagtige Feminister.

    • Om den 21. November og eksamensstress 8 december, 2016

      I begyndelsen af afsnittet taler vi om selvmord. Vil man gerne springe dette over, så lyt med fra 24.25. I første del af dagens afsnit fortæller Josephine om at miste. Senere deler vi alle vores tanker og tips om eksamensstress og karakterræs. Hvordan håndterer vi eksamensperioden? Kan det lade sig gøre at lette presset og gøre den stressede tid mere overskuelig? Vi reflekterer både over årsagen til vores egne bekymringer samt uddeler masser af peptalk til både SRP-folket og diverse skriftlige eksamens-typer.

    • Tanker om det gode liv og meningen med det hele 24 november, 2016

      Hvad er definitonen af det gode liv? Findes det overhovedet? I dagens afsnit tager vi hul på et svært og stort emne, når vi prøver at nærme os kernen af hvem vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi taler om motivationen for at gøre ting, egne og andres forventninger, lykke, forvirring og meningen med livet. Til minde om Sharon.

    • Fies historie 10 november, 2016

      Nannas bedste veninde har i de seneste fire år levet med en spiseforstyrrelse. I dagens særlige udgave af Fries Before Guys fortæller Fie sin historie til os. Vi hører om alt fra begyndelsen og igennem behandlingsforløbet frem til i dag. I forlængelse af denne meget personlige fortælling diskuterer vi også emnet diætkultur, og hvor meget det påvirker os alle sammen.

    • Om at blive voksen og onani i engelsktimen  4 november, 2016

      I dagens afsnit går vi all in på nostalgitrip, når vi tager en fælles mental rejse tilbage til vores gymnasietid. Hvordan endte vi i klasse sammen? Hvad er vores top 3 over bedste minder? Hvem var vi dengang, og hvad betød vi for hinanden? Lyt med og bliv klogere på vores oplevelse af at møde forældre og at have kroppen proppet med hormoner. Dengang vores verden handlede om weekender, venner og at søge grænser. Det bliver et rørende og kærligt tilbageblik på en tid, der har dannet grundlaget for dem vi er i dag.

    • Om vennetyper og at møde nye mennesker 23 oktober, 2016

      Hvad gør man egentlig, hvis ens venner ikke er gode til at lytte? Hvor meget plads skal man tage i et venskab? Hvordan får man nye venner? Lyt med, når vi diskuterer åbent og meget ærligt om følelser og relationer. Hør bl.a. Nanna fortælle om, hvor svært det kan være at sige fra, og bliv klogere på, hvorfor podcasten har givet Josephine et wake-up call.

    • Hong Kong og fuck-ups! 14 oktober, 2016

      I dagens afsnit gør vi et yderst halvhjertet forsøg på at liste vores største bommerter, hvilket tager en uventet drejning. Historierne involverer navnet Emma Jensen, et Peruviansk marsvin, en g-streng og en meget sørgelig morgensamling. Lyt med og bliv bl.a. klogere på Josephines liv i Hong Kong, når hun fortæller om kogt salat, strenge professorer og en improviseret mikrofonholder.

    • Q&A 19 august, 2016

      I dagens afsnit svarer vi i aller bedste brevkasse-stil på en række spørgsmål fra vores lyttere. Hør os fortælle om alt fra formålet og drømmen med denne podcast, til vores bedste bud på en indledende tinder-replik. Bliv klogere på vores største fælles oplevelser (eller manglen på samme), få vores bedste hacks til angst i forbindelse med skolestart og hør om, hvad vi egentlig tænker om vores ærlighed og hvordan det føles at dele private samtaler med en stor lytterskare.

    • Det kæmpe store kæreste-afsnit 29 juli, 2016

      Hvordan lærte vi vores kærester at kende? Hvordan oplever vi det at være i et fast forhold, med alt hvad det indebærer? Hvilke er de største udfordringer, og hvad er det fedeste ved det? Alle disse temaer reflekterer vi over i dagens afsnit, hvor vi forsøger at åbne helt op omkring alt mere eller mindre interessant vedrørende vores parforhold. Lyt med og bliv klogere på alt fra den spæde start til den kendte hverdag. Vi forsøger bl.a. at dele vores bedste hacks til at bevare en god relation, taler om betydningen af kæresters venner, fortæller om vores største issues og kloger os lidt på forelskelsens natur og den famøse gnist.

    • Status 30 juni, 2016

      VI ER TILBAGE! Vi er hermed klar med 1. afsnit i vores nye sommersæson, hvor vi har sat hinanden i stævne med et glas vinno på Vejgaards skønneste altan. Hvad har vi egentlig gået og bedrevet de seneste måneder? Vi opdaterer hinanden på livet, diskuterer konflikter blandt venner og deler røverhistorier. Lyt med og bliv klogere på Joses vigtigste mission i år 2016, Nannas gnier-mentalitet på gym, ferie-onani, torpedo-dillere, en hemmelig tatovering og meget mere!

    • Hemmeligheder 7 april, 2016

      Hvad gjorde Nanna med sit marsvin som barn? Hvad skrev Josephine til sin kæreste i 5. klasse? Hvordan reagerede Nannas mor, da hun opdagede os i en intim situation? Vi har lavet lister over vores mærkeligste vaner og pinligste hemmeligheder og samlet dem til et brag af en sæsonafslutning. Forbered dig på at krumme tæer sammen med os, når vores mest bizarre fortællinger for første gang ser dagens lys. Lyt med og bliv klogere på historien om en tidligere paradise hotel-deltager, chips med kropslig dip og skjulte dagsordener bag teaterscenen. Programmet ‘Fries Before Guys’ er tilrettelagt og redigeret af Nanna Elizabeth Hovgaard og Josephine Kuhn. Kæmpe tak til Rasmus Svane Høj for sublimt artwork, CHRB for vores elskede jingle og den fantastisk hjælpsomme og vanvittigt talentfulde Peter Nørgaard for pro-tips og uvurderlig hjælp til mix og lyd.

    • Feminisme ft. Emma Holten 1 april, 2016

      Hvorfor blev vi feminister? Hvad vil det sige at være feminist? Og hvordan påvirker det vores liv? Med udgangspunkt i disse betragtninger inviterer vi i dagens afsnit i, fællesskab med vores strålende gæstevært, debbatør og feminist Emma Holten, alle lyttere med i den feministiske kamp. Vi forsøger at blive klogere på store begreber som privilegier, undertrykkelse, magt og solidaritet. Lyt med, når vi deler vores personlige oplevelser, få Emmas bedste hacks til at gå all-in i feminismen og hør om, hvordan vi tackler kategorien ‘sure feminister’, om vigtigheden af at anerkende værdien af følelser og oplevelser – og om at slå et slag for alle individers ret til frigørelse. The struggle is real.

    • Alle kroppe er gode kroppe ft. Maria Brus Pedersen 18 marts, 2016

      Hvorfor bliver nogle kroppe læst som værende bedre end andre? Hvorfor er vi så hårde ved egne og andres kroppe, og hvordan kan vi blive bedre? Medvært Maria Brus Pedersen, journaliststuderende og famous kropsaktivist, udlægger sin version af kropspositivisme. Der diskuteres vidt og bredt ud fra personlige erfaringer med diæter, sprogbrug og samfundets indflydelse på ens selvforståelse. Bliv klogere på dagens tinder, det fede ved et stærkt selfiegame og hvor ofte Maria tænker på fælge.

    • Rejsefeber 10 marts, 2016

      Hvorfor rejser vi egentlig? Hvilke er vores yndlingsdestinationer? Er det nemt at rejse ud som frivillig? Og hvordan kan man rejse, hvis man ikke kan lide at flyve? Lyt med og bliv klogere på Josephine og Nannas bedste og værste ferieminder, der bl.a. involverer propfyldte færger, en fuld chauffør og to yderst begejstrede italienske mænd. Få deres bedste hacks til at rejse på en SU, få din YOLO på med anekdoter fra kolde og varme himmelstrøg og bliv inspireret til at komme afsted, hvad end turen går til Silkeborg eller Chile.

    • Fremtidssnak og tilværelsens ulidelige lethed 4 marts, 2016

      Hvor drømmer vi om at være om 10 år? Hvad giver os fremtidsangst? Hvordan føles det at være en snotforvirret et-eller-andet-sted-i-tyverne type og stå med det ene ben begravet i fest og farver og det andet i skole og ansvar? Lyt med når Nanna og Josephine prøver at besvare disse spørgsmål og kommer ind på emner som Den Store Utilfredshed, Det Satans Studieliv, Sociale Konstruktioner og om de i virkeligheden bare burde råbe røvhul til alt og påmønstre sejlskibet Havana.

    • Doktor Love part 2 – One night stand, porno og pick-up lines 25 februar, 2016

      I dagens afsnit fortæller Nanna og Josephine om deres personlige erfaringer med one-night stands, scoretricks og porno. I historierne vil de blandt andet introducere en tjener, en flaske gin, en nabo og en løgnhistorie. Derudover diskuterer de fordele og ulemper ved feministisk porno, deler ud af deres bedste scoretips og taler om, hvorfor at den kvindelige orgasme er en udbredt mangelvare i porno såvel som i det virkelige liv.

    • Angsten længe leve 12 februar, 2016

      I denne uges afsnit kommer I tæt på Nanna og Josephine, når de tager deres personlige oplevelser med angsten under lup. Lyt med når de deler deres forhold til dødsangst, angst for transportmidler og angsten for at miste. De diskuterer også, hvorfor der egentlig eksisterer ugedage, og hvorfor folk laver lektier, når alle alligevel en dag bliver til skeletter.

    • Doktor Love part 1 4 februar, 2016

      I tredje afsnit kommer I helt tæt på Nanna og Josephine, når de deler ud af deres bittersøde erfaringer med dumme dudes, dårlige dates og knuste hjerter. Du vil blive klogere på deres tidligere tilværelser som singler og dertilhørende op – og nedture, galopperende herpes i udbrud og et true 'Mamma Mia-Moment' på græske Santorini.

    • Kroppen 28 januar, 2016

      I dette afsnit diskuterer Nanna og Josephine kroppen og de dertilhørende funktioner. De fortæller om forholdet til deres egen krop, afslører deres yndlings kropsdele og diskuterer emner som kropspositivisme, bodyshaming, behåring og toiletbesøg. Bliv ydermere klogere på da Josephine i somres var indlagt med tyndskid samt Nannas kuldsejlede projekt om at lave et tæppe af navlefnulder.

    • Venskab 21 januar, 2016

      Nanna og Josephine diskuterer venskab i første afsnit af deres nye podcast fries before guys. De taler bl.a. om, hvad der karakteriserer en god ven, samt giver gode råd til hvordan man håndterer svigt og får nye venner.